3-sidet dialogisk redskab, der er relevant at udlevere/sende til barnet/den unge forud for opfølgningsmøde/opfølgningssamtale når der er iværksat indsatser. Kan f.eks. sendes direkte til barnet/den unge og eller gennem omsorgspersoner/indsats/forældre.
Barnet/den unge informeres om, at der skal holdes opfølgningssamtale, hvorfor der skal afholdes opfølgningssamtale samt skrive/tegneplads til evt. emner som barnet gerne vil forberede forud.
Skabelonen indeholder også et rettigheds-ark, der forklarer barnets rettigheder under afholdelse af en børne- og ungesamtale.
Der er lavet skrive/tegne-plads som både kan bruges under opfølgningssamtalen dialogisk med barnet; hvor barnet f.eks. skal forholde sig til en smiley-evaluering af indsatsen. Men disse kan f.eks. også udfyldes på forhånd, af de lidt større børn.
Med det øgede fokus på, hvordan vi forbereder barnet på samtalen, kan pjecen f.eks. sendes ud digitalt inden afholdelse af samtalen eller viderebringes gennem forældre/omsorgspersoner.
Anbefalet fra 3/4 år og opefter – afhængig af barnets funktionsniveau.



