Før Hjemgivelse – info til og høring af barn (jf. barnets lov §100)

Et enkelt og visuelt forklaringsark, der hjælper barnet med at forstå, at der er truffet afgørelse om hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode – og hvorfor processen planlægges og følges tæt. Redskabet indeholder samtidig en kort høring af barnets holdning og følelser.

Anbefalet fra 3/4 år og opefter – afhængig af barnets funktionsniveau.

Køb adgang Log ind

Vi har udviklet en samlet pakke af visualiserede og printbare redskaber til hjemgivelse – med afsæt i Barnets Lov og særligt reglerne om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (jf. Barnets Lov §100). Redskaberne er lavet til at styrke barnets forståelse af, hvad der skal ske, hvorfor det sker, og hvordan processen typisk planlægges og følges tæt, når et barn skal flytte hjem fra en anbringelse.

Redskaberne er opdelt i tre faser: før hjemgivelse, under hjemgivelse og efter hjemgivelsen. Derudover har vi sidestående informationsmaterialer til forældre, anbringelsessted (opholdssted/plejefamilie) og dagtilbud/skole, så alle centrale aktører kan få et fælles sprog og en rød tråd omkring barnet – og dermed bedst muligt understøtte barnets trivsel gennem hele forløbet. Se nederst for vores anbefaling af rækkefølge i brugen af materialer.

Info til og høring af barnet

Dette materiale: Info til og høring af barnet hører til “før hjemgivelse”.

“Før hjemgivelse – info og høring” er første skridt i barnets inddragelse, når der er truffet afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Materialet forklarer barnet, hvad en hjemgivelse er, at barnet fortsat er anbragt under hjemgivelsesperioden, og at der i perioden laves en plan, hvor barnet gradvist kan vænne sig til at skulle hjem – samtidig med at der følges tæt op, så barnet passes på undervejs.

Redskabet bruges som en indledende børnesamtale, hvor I både orienterer barnet (hvad, hvorfor og hvad der skal ske) og hører barnets perspektiv tidligt i processen – inden de mere uddybende redskaber tages i brug.

Materialet indeholder:

  • En børnevenlig forklaring af hjemgivelse og hjemgivelsesperiode

  • Udfyldelsesfelter til hjemgivelsesperioden (starter, slutter, varighed)

  • En enkel høring af barnets holdning til afgørelsen

  • Et felt til barnets følelser/trivsel med plads til at skrive eller tegne

  • Dato og hvem redskabet er udfyldt sammen med

Anbefalet fra 3/4 år og opefter – afhængig af barnets funktionsniveau.

_________________________________________________________

Anbefaling af rækkefølge

Vi anbefaler som udgangspunkt, at redskaberne bruges i rækkefølgen før – under – efter, fordi de bygger ovenpå hinanden. Hvert materiale kan dog også bruges enkeltvis, og det er altid fagpersonen, der ud fra den konkrete sag vurderer, hvad der giver mening at anvende hvornår.

Før hjemgivelse
Redskaber der orienterer barnet om, hvad en hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode er – og som hjælper med at høre barnets holdning, ønsker og behov:

Under hjemgivelse
Planlægnings- og opfølgningsredskaber til selve hjemgivelsesperioden, herunder trinvis plan, konkretisering og løbende børnesamtaler:

Efter hjemgivelse
Redskaber der støtter barnet efter hjemkomst og sikrer, at hjemgivelsen følges til dørs med aftaler og opfølgning:

Sidestående redskaber
Korte, målrettede pjecematerialer til de vigtigste voksne omkring barnet, så barnet mødes af tydelighed, samarbejde og fælles retning: