2-sidet skabelon til udarbejdelse af Barnets Plan, som dialogisk redskab i fællesskab med barnet.
Skabelon side 1 indeholder et forklaringsark, som trinvis og visuelt, forklarer barnet “hvad” barnets plan er og “hvad formålet” med barnets plan er. Ligeledes følger en simpel forklaring af, “hvordan” barnets plan skal udfyldes, bruges og følges op. Indeholder også børnevenlig forklaring af, hvad en målsætning egentlig er.
Skabelon side 2 indeholder målsætningsplads. Her er der visualiseret 3 simple målsætningspladser, som har skrive/tegneplads til “målsætningen”, “hvordan der skal arbejdes med målet”, “ansvarsområder” samt “aktuel evaluering”.
Disse skabeloner er særligt udarbejdet til de mindre børn i alderen 6-13år og kan understøtte barnets forståelse samtidig med socialrådgiverens forklaringsmuligheder. Skabelonen skal udfyldes i fællesskab med barnet og kan med fordel scannes/kopieres til journalisering på sagen – og ligeledes gives med barnet hjem, så de selv aktivt kan følge med i egen plan.



