Hjemgivelse – forældreinfo

En kort og anerkendende forældrepjece om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Den giver jer et fælles sprog og overblik, så I, anbringelsessted, støttende indsats og dagtilbud/skole kan støtte barnet i samme retning gennem hele forløbet.

Anbefalet fra: voksne

Køb adgang Log ind

Vi har udviklet en samlet pakke af visualiserede og printbare redskaber til hjemgivelse – med afsæt i Barnets Lov og særligt reglerne om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (jf. Barnets Lov §100). Redskaberne er lavet til at styrke barnets forståelse af, hvad der skal ske, hvorfor det sker, og hvordan processen typisk planlægges og følges tæt, når et barn skal flytte hjem fra en anbringelse.

Redskaberne er opdelt i tre faser: før hjemgivelse, under hjemgivelse og efter hjemgivelsen. Derudover har vi sidestående informationsmaterialer til forældre, anbringelsessted (opholdssted/plejefamilie) og dagtilbud/skole, så alle centrale aktører kan få et fælles sprog og en rød tråd omkring barnet – og dermed bedst muligt understøtte barnets trivsel gennem hele forløbet. Se nederst for vores anbefaling af rækkefølge i brugen af materialer.

Hjemgivelse – forældreinfo

Dette materiale: hjemgivelse-forældreinfo, er et sidestående materiale, der kan gives til forældrene.

“Forældreinfo – hjemgivelse” er en kort pjece, der forklarer “jer som forældre”, hvad en hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode betyder i praksis og hvad der bliver vigtigt i den næste tid.

Pjecen kan bruges som fælles udgangspunkt for samarbejdet, så alle omkring barnet har samme forståelse af processen og kan lave tydelige aftaler. Når forældre, børnerådgiver, støttende indsats, anbringelsessted og dagtilbud/skole har en fælles retning, bliver hverdagen mere forudsigelig for barnet – og barnet risikerer i mindre grad at komme i klemme mellem voksne.

Pjecen indeholder blandt andet:

  • Kort forklaring af afgørelse, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode

  • Beskrivelse af hvorfor hjemgivelsen planlægges trin for trin, og hvorfor der følges tæt op

  • Afsnit om barnets perspektiv og barnets blandede følelser

  • Afsnit om jeres rolle som forældre, herunder at bruge den aftalte støtte og holde tæt kontakt til barnets børnerådgiver

Anbefalet fra: voksne

_________________________________________________________

Anbefaling af rækkefølge

Vi anbefaler som udgangspunkt, at redskaberne bruges i rækkefølgen før – under – efter, fordi de bygger ovenpå hinanden. Hvert materiale kan dog også bruges enkeltvis, og det er altid fagpersonen, der ud fra den konkrete sag vurderer, hvad der giver mening at anvende hvornår.

Før hjemgivelse
Redskaber der orienterer barnet om, hvad en hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode er – og som hjælper med at høre barnets holdning, ønsker og behov:

Under hjemgivelse
Planlægnings- og opfølgningsredskaber til selve hjemgivelsesperioden, herunder trinvis plan, konkretisering og løbende børnesamtaler:

Efter hjemgivelse
Redskaber der støtter barnet efter hjemkomst og sikrer, at hjemgivelsen følges til dørs med aftaler og opfølgning:

Sidestående redskaber
Korte, målrettede pjecematerialer til de vigtigste voksne omkring barnet, så barnet mødes af tydelighed, samarbejde og fælles retning: