Trivselslineal Helt Simpel er det mest enkle redskab i serien af trivselslinealer. Den består af kun tre tydelige farver og ingen tal. Barnet kan derfor nemt og hurtigt vise, hvordan det har det, uden at skulle forholde sig til skalaer eller mange valgmuligheder.
Linealen giver en tryg og overskuelig ramme for de yngste børn eller børn, der har brug for en meget enkel måde at udtrykke sig på. Når barnet peger på en farve, kan det blive en naturlig indgang til at tale om, hvorfor det har valgt netop den farve – eller blot en stille måde at fortælle, hvordan det har det, uden at bruge ord.
Anvendelsesmuligheder:
Linealen kan bruges i dagligdagens samtaler i dagtilbud, skole, plejefamilie eller hjem. Den kan åbne op for dialog om barnets følelser i en konkret situation, bruges til at følge trivsel over tid eller blot som en hurtig temperaturmåling af barnets dag.
Flere udgaver:
Hos Tal med Barnet finder du trivselslinealer i flere varianter og sværhedsgrader – både med og uden tal, med forskellige antal farver og i forskellige udtryk. På den måde kan du vælge den lineal, der passer bedst til barnets alder, udvikling og behov.
Fra 3/4 år og opefter, afhængig af barnets funktionsniveau.



