Ungestøtte – fortsættelse kontaktperson efter 18. år / Barnets Lov §114-116

Et samtaleredskab, der hjælper unge med at forstå ungestøtte som fortsættelse af kontaktperson efter det 18. år – og giver et klart, trygt udgangspunkt for dialog om rettigheder, rammer og ønsker i overgangen til voksenlivet.

Anbefalet fra 17. år og opefter

Køb adgang Log ind

Ungestøtte – fortsættelse af kontaktperson efter 18. år er et visuelt og samtalestøttende materiale, der understøtter dialogen med unge, som står over for overgangen til myndighed og voksenliv.

Materialet forklarer i et enkelt og ungevenligt sprog, hvad ungestøtte indebærer, herunder at støtten kan fortsætte frem til det 23. år, hvad formålet med ungestøtten er, og hvilke områder kontaktpersonen kan støtte i. Der lægges vægt på, at den unge er hovedperson i sin egen sag, har medindflydelse og kan sige både til og fra – også undervejs.

Samtaleredskabet kan bruges til at skabe fælles forståelse af rammerne for ungestøtte, herunder opfølgning, samarbejde og den ændrede rolle i forhold til forældre efter det fyldte 18. år. Materialet giver samtidig mulighed for at tale konkret med den unge om behov, ønsker og forventninger til støtten, fx i forhold til struktur i hverdagen, uddannelse eller job, økonomi, bolig og sociale relationer.

Materialet egner sig særligt til brug i samtaler forud for det 18. år, i forbindelse med beslutning om ungestøtte samt ved opfølgninger efter myndighedsalderen. Det kan anvendes fleksibelt som dialogstøtte og som afsæt for refleksion og fælles planlægning sammen med den unge.

Kan med fordel anvendes sammen med Ungeplanen.