rivselsevaluering – Smiley
Et helt enkelt samtaleredskab til at give de yngste børn en tydelig og overskuelig mulighed for at vise deres egen oplevelse.
Redskabet består af en visuel cirkel med fire forskellige smileyer, som barnet kan vælge imellem.
Fagpersonen tager udgangspunkt i ét konkret emne ad gangen og kan eksempelvis spørge:
“Hvordan er det i børnehaven?”
“Hvordan er det derhjemme?”
“Hvordan er det, når du er sammen med far?”
“Hvordan er det, når jeg kommer på besøg?”
Barnet peger herefter på den smiley, der bedst passer til barnets oplevelse.
Et fælles tredje i samtalen
Redskabet er ikke tænkt som en standardiseret måling af barnets trivsel. Det skal derimod fungere som et dialogisk og visuelt fælles tredje, der gør det lettere for barnet at komme til orde.
Barnets valg kan give anledning til at spørge videre:
“Hvad gør, at du valgte den?”
“Er der noget, der gør det godt?”
“Er der noget, du gerne ville have anderledes?”
For nogle børn bliver smileyen begyndelsen på en længere samtale. For andre er selve det at kunne pege og vise sin oplevelse en vigtig form for inddragelse i sig selv.
Sådan kan redskabet bruges
- Vælg ét konkret emne fra barnets hverdag.
- Stil et enkelt og tydeligt spørgsmål.
- Lad barnet selv pege på den smiley, der passer bedst.
- Følg barnets valg med nysgerrighed – uden at barnet nødvendigvis skal forklare eller begrunde det.
- Brug eventuelt redskabet igen på et senere tidspunkt for at skabe dialog om, hvordan barnets oplevelse udvikler sig.
Redskabet kan anvendes i den løbende kontakt med barnet, ved opfølgning og evaluering af en indsats eller som støtte til at få barnets perspektiv tydeligere frem forud for fx en status.
Det kan bruges af blandt andre børne- og ungerådgivere, familiebehandlere, kontaktpersoner, pædagoger og andre fagpersoner, der arbejder tæt på barnet.
Anbefalet til ca. 0–5 år – og til andre børn, hvor en enkel visuel kommunikationsform passer bedre til barnets udvikling og funktionsniveau.



